Om

Hvem er jeg?

Jeg hedder Maria Stenlund – og jeg tror på, at vi mennesker ofte ved mere, end vi selv tror. Nogle gange har vi bare brug for hjælp til at mærke det. Jeg er uddannet Clairvoyant fra Clairvoyanceskolen v/Maya Fridan og Engle-healer fra Engleskolen Danmark og har siden 2018 arbejdet med clairvoyance, healing og spirituel rådgivning.

Samtidig har jeg 11 års erfaring som selvstændig og indehaver af egen virksomhed, hvor jeg har arbejdet tæt med mennesker, ledelse, coaching- og udvikling. Det har givet mig en god balance mellem det spirituelle og det jordnære – og den kombination tager jeg med ind i mødet med dig.

Min interesse for det spirituelle har fulgt mig hele livet. Især englene har altid fascineret mig – den kærlighed, hjælp og vejledning, der er omkring os, hvis vi tør åbne os og lytte. Læs herunder hvordan jeg arbejder.

Hvorfor vælge mig?

Når du kommer hos mig, møder jeg dig åbent, ærligt og uden at dømme. Jeg siger det, jeg får ind – også når det måske ikke er det, du havde forventet at høre.  Som clairvoyant og healer arbejder jeg med energier og bruger mit klarsyn, min klarhørelse og min klar-intuition til at modtage de budskaber, der kommer igennem til dig fra Spirit.

Det, jeg får ind, kan skabe klarhed og forståelse omkring den situation, du står i lige nu. Det kan også være en bekræftelse på noget, du allerede inderst inde har mærket eller vidst i noget tid– men måske har haft brug for at få sat ord på.

Du får også konkrete redskaber og ”tips” med dig, som du kan gøre brug af i din hverdag, så du får mulighed for bedre at skabe den forandring eller drøm, som du ønsker dig. Jeg hjælper dig med at tage de næste skridt mod det, der kærligt venter på, at du følger din drøm og passion i livet.

Jeg GLÆDER mig til at møde DIG !

Anbefalinger

Læs hvad andre synes

Kontakt og booking

Kontakt mig

Scroll to Top